Hvad er beklædning?

Når vi taler om en beklædning, mener vi som regel facaden på et hus. Den beskrives ofte som husets ”ansigt” og husets førstehåndsindtryk, fordi den har et æstetisk formål. Det er det første, du ser, når du ankommer til et hus, og det sidste, du ser, når du går. For mange husejere har beklædningen en stor betydning, fordi den kan sige noget om dem som personer. Den kan fortælle, om de er kunstneriske, miljøbevidste eller begge dele på samme tid. Den kan fortælle, om husejerne er traditionelle eller mere kreative typer. Den kan gå i ét med naturen, eller den kan have et futuristisk udtryk. Når det kommer til beklædningen, er mulighederne uendelige, og man kan gøre mere eller mindre som man vil, så længe grunden og ydre omstændigheder tillader det.

Vi har sandsynligvis benyttet træmateriale som beklædning siden 1600-tallet, og udseendet af de forskellige træbeklædninger har ofte været præget af regionale forhold som vejr og klima. På nyere huse derimod er det ikke nødvendigvis geografien, der er afgørende, men i højere grad tendenser og husejernes behov for at sætte et personligt præg på huset.

Nogle beskriver beklædningen som husets hud, og ud over det rent æstetiske aspekt spiller den også en essentiel rolle som husets isolering og beskyttende hinde mod vejr, vind og skader. Før i tiden var beklædningen den vigtigste vindspærre, men i dag har forskellige plade- eller folietyper overtaget den opgave

træbeklædning fra Kebony

Hus i Oslo. Her har ejerne beklædt huset med træ fra Kebony. Træværket giver huset et naturligt udseende, og går flot i spænd med de store og åbne vinduer.

Når tiden er inde til at skifte facade, eller når du skal bygge nyt, bør du overveje, hvad du ønsker at opnå med beklædningen. Mange ønsker at blive boende i huset i mange år, men her skal du være opmærksom på, at livssituationer kan ændre sig, f.eks. kan du få dårlig ryg eller blive gangbesværet. Derfor bør du overveje at bruge materialer, der kræver mindst mulig vedligeholdelse.

Mange udskyder bevidst udskiftningen af husets beklædning, fordi de ikke ved, hvad de skal kigge efter, hvor de skal begynde, eller hvor meget det kommer til at koste. Dette kan dog gøre ondt værre, og hvis du begynder at se tendens til rådskader, bør du kontakte en fagmand med det samme.

Når husets beklædning trænger til en udskiftning, anbefales det at bruge penge på ny beklædning i stedet for på nye havemøbler. For at sikre at den nye beklædning kommer til at holde i så mange år som muligt, bør du investere i vedligeholdsfri brædder. Her kan vi anbefale træ fra Kebony, som har en levetidsgaranti på mindst 30 år, og som ikke kræver nogen særlig vedligeholdelse udover almindelig rengøring. Kebony-træ er blevet behandlet gennem en patenteret og miljøvenlig proces, og derfor er det et oplagt alternativ til andre vedligeholdelsesfrie produkter, der ofte kan være farlige for miljøet. Den patenterede proces giver træværket et smukt udseende.

træbeklædning

Her giver beklædningen haven et naturligt udtryk, som får dig til at føle, at du er trådt direkte ind i fortællingen om Alice i Eventyrland.

Liggende beklædning

Liggende beklædning, Kebony

Liggende beklædning har været mere almindeligt ved kystområder og i vejrudsatte områder, da det sikrer fuld gennemluftning og optimal tørring efter regnskyl.

I traditionelle liggende beklædninger kan vandet også rende af, selv om huset udsættes for slagregn, mens der på stående beklædning ofte er risiko for, at endetræet kan rådne.

liggende beklædning

Et hus med en liggende beklædning i Kebony Character.

I dag har man stadig flere muligheder for at bruge fantasien, når det kommer til beklædningen, takket være de mange nye træalternativer, der findes på markedet. Mange moderne huse har et såkaldt "nyfunktionalistisk" udtryk, der er inspireret af funktionalismen fra 1930'erne. På denne tid skete der et radikalt brud med tidligere stilarter, hvor de dekorationer, som man så på mange ældre huse, forsvandt. Stilen kendetegnes ofte ved fraværet af farver, og hyppig brug af enkelt træværk, såsom træ fra Kebony, der gennem tiden udvikler en simpel sølvgrå farve. Sådanne huse omtales ofte som som "funkishuse".

Liggende beklædning opleves typisk som værende lettere at montere, især fordi man slipper for tilpasninger mellem døre, vinduer og hjørner.

Funkishus med liggende beklædning

"Funkishus" med liggende beklædning, store vinduer og umalet træværk.

traditionell beklædning

Dette hus har et mere traditionelt udseende med en liggende beklædning. Alligevel har huset utraditionelle vinduer uden synlige lister og uden andre synlige detaljer.

Beklædning med fals
Beklædning med fals – man kan nemt støde brædderne sammen. Det siges ofte, at liggende beklædning er nemmere at håndtere end stående, og i det fleste tilfælde er det også sandt.

Stående beklædning

Stående beklædning

Stående beklædning kan give et kunstnerisk udtryk, hvis man "leger" med rette linjer som på dette hus.

I en stående beklædning "står" brædderne op. Det vil sige, at de er vendt vertikalt. Denne type beklædning har været mest almindelig på steder, som er mindre vejrudsatte. Traditionelt set er stående beklædning blevet monteret direkte og uden behov for gennnemluftning. I mere vejrudsatte områder, hvor liggende beklædning var og fortsat er mest normalt forekommende, er husene mere udsatte for slagregn, og derfor har træet større behov for at kunne tørre rigtigt for at undgå råd.

På en stående beklædning kan endetræet også være mere udsat for fugtskader, da vandet ikke kan rende af og lade træet tørre på den rigtige måde.
Hvis du bruger vedligeholdelsesfrit træ fra Kebony, vil du derimod frit kunne vælge den beklædning, der passer bedst til dig og dine behov, uden hensyntagen til klima og beliggenhed. Det vil sige, at træværket ikke er lige så sårbart over for ydre belastninger, som det traditionelle træværk kan være (hvis beklædningen er korrekt monteret).

stående beklædning i vejrudsat område

Denne familie har ønsket at skabe en moderne og vejrbestandig tilbygning til deres hus. Huset ligger i et vejrudsat område, og derfor ønskede husejerne at bruge træ fra Kebony. Dette er også et eksempel på, hvordan en stående beklædning kan fungere lige så godt som en liggende beklædning på områder, der er udsat for skiftende vejrforhold.

Hvad bør du være opmærksom på, når du skal montere ny udvendig beklædning?

Hvis du er i gang med en opgradering af huset, er der et par punkter, du skal være opmærksom på. En beklædning skal kunne holde i mindst 30 år og også gerne længere end det, og derfor er der andre aspekter ved huset, som du også med fordel kan give en opgradering, når du alligevel skal udskifte beklædningen.

Du kan f.eks. overveje efterisolering, hvis du alligevel skal i gang med at udskifte beklædningen. Der er i de seneste år kommet nye krav til energieffektive bygningskonstruktioner, og blandt andet stilles der strengere krav til isolering. Der stilles også krav til, at bagvæggen skal være fugtsikret og kan tørre, hvis der alligevel skulle opstå fugt.

Dette indebærer varmeisolering i ydervægge, loft, vinduer, yderdøre og grundmuren. På denne måde vil du kunne reducere varmetabet, og dermed vil du også reducere energiforbruget – hvilket betyder lavere omkostninger på sigt. Derudover giver det et bedre indeklima og bedre boligkomfort. Hvis gulvene konstant er kolde, eller hvis du hele tiden fyrer, men ikke mærker nogen temperaturforskel, kan det være et tegn på, at huset har behov for efterisolering. Huset vil også højst sandsynligt få en bedre energimærkning, hvilket vil øge boligens værdi ved salg.

Beklædning i Kebony

Her ser vi et billede af et såkaldt passivt hus i Kebony-beklædning, hvor konstruktionen forårsager et væsentligt lavere energibehov.

Derudover skal du være opmærksom på god detaljering, så vandet kan drænes korrekt. Medmindre du er faglært, skal du i øvrigt altid spørge en fagmand til råds, når det drejer sig om forebyggelse af fugt. Hvis du er nødt til at dræne rundt om huset, bør du derfor spørge om vejledning eller eventuelt få en faglært til at gøre det for dig, så du er sikker på, at dræningen leder vandet væk fra huset på korrekt vis. Hvis arbejdet ikke er gjort godt nok, kan du få problemer med at sælge huset senere hen.

Indvendig beklædning

Det er ikke kun ydervæggene, der skal beklædes. Hvis du skal bygge nyt eller renovere, skal du også overveje beklædning på indersiden af huset. Især indervægge, der er udsat for høj fugtighed, såsom vægge i nærheden af bad eller i kældre, kræver ekstra opmærksomhed. Og en indvendig beklædning, som ser flot ud og føles god, kan være en fryd for øjet.

Ligesom med udvendig beklædning har du også uendelige muligheder når det kommer til indvendig beklædning. Indvendig beklædning af træ kan give et varmt og naturligt udtryk. Hvorfor ikke bringe lidt hyttestemning ind i boligen på moderne vis? Intet er bedre end den dejlige følelse, man får, når man tager uldsokkerne på og nyder en kop kaffe i et hyggeligt træbeklædt interiør. Træ giver mange af os gode associationer, og derfor kan det være fordelagtigt at bruge det hyppigt, også på indersiden af huset.

Også til indvendig beklædning anbefaler vi træ fra Kebony. Mens traditionelt træværk kan have en tendens til at gulne, vil Kebony-træ altid bevare en flot farve, selv i situationer hvor træværket er mere udsat.

Indvendig beklædning

Dette hus er fuld af inspiration til, hvordan man kan anvende træ til indvendig beklædning. Du behøver ikke nøjes med at beklæde væggene, men kan også beklæde køkkenøen, hylder og loft.

Træ skaber et naturligt udtryk, som sætter en flot ramme om grønne planter og andre grønne detaljer. Det giver en følelse af miljøvenlighed og naturånd. Hvis du bruger træ fra Kebony, skåner du samtidig miljøet i flere generation frem. Når du på et senere tidspunkt vil udskifte materialet, kan du være 100 % sikker på, at det ikke vil være til skade for naturen.

Indvendig beklædning

Hvis du f.eks. har problemer med indsyn fra naboerne og ønsker at løse problemet på en kreativ måde uden at lukke for meget lys ude, kan du forsøge dig med en væg som den, der er vist på billedet.  

Indvendig beklædning

Hvad med lidt retrostil eller hyttestil kombineret med moderne vinduer og belysning? Lyse træpaneler kan få mørke rum til at se lidt lysere ud.

Som allerede nævnt kan det være en gode idé at tænke på efterisolering. Dette gælder uanset om dit projekt omhandler husets indre eller ydre beklædning. Måske har dit hus også behov for lydisolering? Selv om træværk er pænt at se på indenfor, er det desværre ikke særlig lydtæt. Derfor kan du med fordel undersøge, om det er muligt at træffe nogle lydisolerende foranstaltninger, før du monterer en ny indvendig beklædning.

Hvad er træ fra Kebony, og hvorfor skal du bruge det?

Kebony er kvalitetstræ til terrasse og facade. Kebony-teknologien er en patenteret proces, som på permanent vis modificerer bæredygtige træsorter som fyr. Gennem denne proces opnår træet samme egenskaber som tropisk træ, og dermed falder efterspørgslen på sidstnævnte. Processen er miljøvenlig, da den benytter en biobaseret væske, som er med til at forbedre træets holdbarhed og dimensionsstabilitet. Samtidig får træet en unik overflade som følge af behandlingen - en overflade som kun bliver smukkere med tiden i takt med, at træet bliver udsat for vejr og vind.

Beklædningen udsættes for en række ydre belastninger, men det er ikke kun huset, der kan tage skade. Vælger du en beklædning, der er trykimprægneret med kobberforbindelser og eventuelle andre stoffer, som kan være giftige for miljøet, vil disse, efterhånden som de får kontakt med jorden, sætte et negativt aftryk på deres omgivelser. Og kommer stofferne i berøring med mennesker, kan de fremkalde allergier og hæmme evnen til reproduktion. Med et hus beklædt i træ fra Kebony vil dette ikke være noget problem.

Det er ikke kun beklædning, man kan bruge træ til. Det kan også bruges som brædder, f.eks. til en terrasse eller en bro. Træ bidrager til et helt specielt udseende og er derfor blevet brugt i vid udstrækning i forbindelse med moderne arkitektur og såkaldte "funkishuse".

Stående beklædning

Funkishus med stående beklædning i Kebony Character. Huset har store vinduer og grønne omgivelser.

Kebony-træ er et markedsførende alternativ til tropisk træ samt til traditionelt imprægneret og miljøskadeligt træ. Vælger du træ fra Kebony får du meget igen i form af ydeevne og holdbarhed samt høj æstetisk værdi.

Kebony-træ kan benyttes til alle udvendige beklædningsprofiler. Hvis du er på udkig efter en særlig profil, som ikke er i sortimentet, har du mulighed for at designe din egen profil, dog bliver leveringstiden lidt længere og betingelser lidt flere.

Kebony-træ fås også med to forskellige overflader, nemlig Clear og Character.

Kebony Clear har en knastfri overflade, mens Kebony Character har knaster og består af naturligt holdbart kernetræ.

beklædning i Kebony

En beklædning i Kebony Character.

Liggende beklædning

En beklædning i Kebony Clear.

Hvis du gerne vil vide mere om Kebony eller har behov for mere inspiration, kan du se andre blogindlæg eller bladre videre på vores sider. Her finder du alt det, du skal bruge. Eller kontakt os for at få et tilbud eller se vores produkter her.

Add new comment

Filtered HTML

  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Global tokens will be replaced with their respective token values (e.g. [site:name] or [current-page:title]).
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

Plain text

  • No HTML tags allowed.
  • Global tokens will be replaced with their respective token values (e.g. [site:name] or [current-page:title]).
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Lines and paragraphs break automatically.