Nyttige tips, når du skal lægge terrassedæk

I Skandinavien holder vi af at tilbringe kvalitetstid i haven om sommeren. En stor og veltilrettelagt terrasse giver en brugervenlig have med masser af plads at boltre sig på.

Hvis du har planer om at lægge terrassedæk i haven, har vi nogle gode og inspirerende tips, som du med fordel kan drage nytte af. Med disse tips i baghovedet kan du få mest muligt ud af din nye terrasse.

Tilpas terrassen efter dine behov

lægge terrassedæk

Det første, du bør gøre, når du skal lægge terrassedæk, er at kortlægge de behov, som udepladsen skal opfylde. Skal den bruges som solterrasse, eller skal den rumme et stort spiseareal med grillplads? Måske har du små børn, der skal tilbringe sommerdagene med leg på terrassen? Eller måske ønsker du at integrere et boblebad i terrassen?

Bliv inspireret af, hvordan denne villa har fået et udendørs multifunktionsområde takket være sin nye terrasse med forskellige niveauer, her.

Mulighederne er mange og det er kun fantasien, der sætter grænser. Men inden du går i gang med selve byggeriet, er det vigtigt at sikre dig, at terrassen rent faktisk kommer til at udfylde de funktioner, du har brug for. I planlægningsfasen bør du også vurdere materialevalg ud fra hensyn til slitage og miljø. Vælger du vedligeholdelsesfrit træ kan du f.eks. nyde fritiden på terrassen i stedet for at skulle bruge tiden på at rense, oliebehandle eller bejdse den, når det dejlige vejr endelig har meldt sig. Materialevalget hænger naturligvis også sammen med personlig smag og stil. Derudover bør du vælge et materiale, der holder form og facon over tid, hvis du ønsker at terrassen bevarer sin æstetik.

Skab en privat oase

terrassedæk i naturligt træ

Ved at vælge et terrassedæk i naturligt træ sikrer du, at terrassen går i ét med den omgivende natur. Træ har et organisk udseende og går derfor i ét med vegetation, hav og terræn. Terrassedæk i træ kan også let kombineres med metal og glas og skabe et strammere eller mere moderne resultat.

Med træ fra Kebony kan du skabe en privat oase i din egen have. Materialet er smukt og behageligt at se på og vil ikke stjæle opmærksomhed fra andre materialer eller den omgivende natur. Terrassedæk i træ giver dig et nydeligt uderum, hvor du kan slappe af og nyde en solrig eftermiddag med en kop kaffe og en god bog.  

Lav et udvendigt køkken

terrassedæk med udvendigt køkken

Terrassen kan have mange forskellige funktioner, men et af de vigtigste er grillområdet. Hvorfor ikke gøre terrassen komplet med et udvendigt køkken, hvor du kan tilberede maden og invitere til forrygende grillfester. På denne terrasse i Toronto har beboerne valgt at bruge terrassebrædder i Kebony Clear som terrassedæk.

Køkkenbordet er også bygget i træ – noget, der giver udekøkkenet både en naturlig og rå følelse. Fuldend køkkenet med en minibar, så du altid er klar til at tilbyde dine gæster en forfriskning i sommersolen.

Læs mere om trends for din terrasse i 2018 her

Brug terrassedækket som en ramme om poolen

terrasse med pool

Stadig flere vælger at have en pool i haven. Når du skal lægge terrassedæk rundt om poolen giver du den et organisk og behageligt udseende. Samtidig er det vigtigt at huske på, at terrassedæk rundt om en pool skal opfylde andre krav end almindelige træterrasser. Det træ, der er i kontakt med poolen, skal være slidstærkt og kunne tåle fugt og slid.

Kebony-træ er et godt valg, da det holder fugten på afstand. Træet vil også føles blødt og køligt under fødderne i modsætning til terrassebrædder i komposit. Da terrassedæk fra Kebony har lang holdbarhed og kun kræver almindelig rengøring, slipper du for at skulle bekymre dig om vedligeholdelsesarbejde og udskiftning af brædderne.

Her kan du læse mere om, hvordan Apollo-lejlighederne i Washington brugte Kebony-træ til udformning af deres tagterrasse.

Møbler integreret i terrassen

Møbler integreret i terrassen

En tendens, vi ser mere og mere, særligt i offentlige rum, er at lade møblerne blive en integreret del af terrassen. Ikke alene får du bæredygtige og slidstærke møbler, der tåler vejr og vind, men du får også et organisk og harmonisk udseende, der er behageligt for øjet.

Denne løsning passer godt til privat brug, da du kan specialbygge dine terrassemøbler, så de passer perfekt til terrassen og til dine behov. Det kan være en god idé at bruge samme materiale til terrassedæk og møbler, hvis du ønsker at få fuldt udbytte af udepladsen. Ikke mindst vil du give terrassen et unikt og personligt præg.

Brug komplementære materialer

vælge terrassedæk

Man kommer ikke udenom, at udseende er en afgørende faktor, når du skal vælge terrassedæk. Uanset om du ønsker et moderne og minimalistisk udseende, er optaget af traditioner og nostalgi eller ønsker et så naturligt udtryk som muligt, er den ønskede æstetik bestemmende for udformningen af selve terrassen.

Fordelen ved træ er, at det passer godt sammen med stort set alle andre materialer. Derfor kan du vælge at skabe et spændende og dynamisk udtryk ved at bruge komplementære materialer, når du skal anlægge din terrasse. Bryd kolde materialer med varme materialer, og hårde murstensvægge med bløde træbrædder og planter. Vedligeholdelsesfri terrasse i Kebony matcher både planter, beton og sten.

Skab et organisk udtryk med kurver og former

terrassedæk med kurvede linjer

En terrasse behøver ikke at begrænse sig til lige kanter. Hvorfor ikke overveje runde former og mønstre, når du skal lægge terrassedæk? Kurvede linjer forstærker træets naturlige præg og giver dig en unik indramning af terrassen.

Buede linjer giver dig mulighed for at bryde terrassen op, f.eks. ved at integrere en rund pool eller runde bede til blomster og træer. På denne måde kan du virkelig forstærke det organiske udtryk. Måske har du også en rund mur eller en stensætning, du ønsker at indarbejde i terrassen?

Rene linjer

lægge terrassedæk

Sommetider vil terrassedæk med vinkelrette og rene linjer give det flotteste resultat. Særligt i et livligt miljø med f.eks. bjerge og træer kan en enkel terrasse være en fin kontrast til omgivelserne. Ved at holde dig til rene linjer får du et ryddeligt og rent udtryk.

Rette linjer forstærker også den moderne arkitektur, kendetegnet ved en hyppig brug af rette og kvadratiske elementer. Samtidig vil materialets tekstur fortsat spille sammen med terrassens naturlige omgivelser.

Leg med terrassebrædder i forskellige retninger

terrassebrædder i forskellige retninger

For at skabe dynamik og kontraster kan du vælge at lægge terrassebrædder i forskellige retninger. Du vil med garanti få et spændende resultat. Du kan enten bryde selve terrassen op med terrassebrædder i forskellige retninger, eller du kan vælge at lægge alle terrassebrædderne i modsat retning af beklædningen på huset. Sidstnævnte kan være en god løsning, hvis huset er bygget i samme træmateriale som terrassen. Dermed undgår du, at de forskellige elementer kæmper om opmærksomheden.

I dag har du flere muligheder, når du skal bygge en terrasse end for bare nogle få år siden. Nye slidstærke materialer og uendeligt mange tendenser gør, at det kun er fantasien, der sætter grænser. Vedligeholdelsesfri terrassebrædder gør det også nemt at skabe et nedtonet og organisk miljø, især hvis du kombinerer retninger og materialer.

Denne private terrasse har brugt brædder i forskellige retninger til at skabe terrassedæk med spændende linjer.

Brug terrassedækket til at lave en udendørs gangsti

træbrædder i Kebony

Terrassedæk behøver ikke kun at begrænse sig til selve terrassen. Mange vælger at bruge træbrædder til at skabe en gangsti, der binder forskellige dele af haven sammen på en praktisk måde. Ved at vælge en gangsti i træ får du et bæredygtigt alternativ til grus og sten. Derudover får du en vedligeholdelsesfri sti, der matcher terrassens stil.

Hvis du ønsker et naturligt miljø i haven, kan det være en fordel at anlægge en gangsti i træ. Beton og sten kan hurtigt blive en kontrast, der stjæler opmærksomheden fra planter og blomster i haven. Med træ fra Kebony vil materialerne gå i ét med naturen og skabe et helhedsindtryk.

Hvis du har en terrasse, der breder sig over forskellige områder, kan en gangsti i træ binde disse sammen på en elegant måde. Uanset om begge terrasser er i samme niveau, eller om stien binder to terrasser sammen med en trappe, vil du få et harmonisk og holistisk udtryk.

Integrer et boblebad i terrassen

terrasse med boblebad

Som prikken over i'et kan du pryde terrassen med dit eget boblebad. Behold boblebadets oprindelige ydre, eller beklæd det med samme træ som terrassedækket og få en harmonisk og flydende overgang. Når du skal bygge din egen terrasse, har du mulighed for at skabe lige netop det rekreative rum, der passer bedst til dig og dine behov. Hvad er mere afslappende end en halv time i boblebadet efter en lang dag?

Med et boblebad på terrassen kan du nyde dovne sommerdage til langt ud på aftenen. Husk blot, at det er en god idé at planlægge placeringen af boblebadet, før du går i gang med at lægge terrassebrædderne. Kort gåafstand til døren gør, at du slipper for kolde løbeture på vej ind efter et aftenbad. Boblebadet bør også placeres på et afskærmet område af terrassen for at forhindre indsyn fra naboerne. Det fine ved vedligeholdelsesfri terrassebrædder er, at de tåler vandsprøjt. Husk at sørge for et godt fundament under boblebadet.

Skab forskellige zoner

terrassedæk i forskellige niveauer

Hvis du skal lægge terrassedæk over et stort område, bør du planlægge at inddele den i forskellige zoner. En stor og tom terrasse opleves som kold og upersonlig. Ved at skabe forskellige zoner til diverse anvendelsesområder vil du både få mere ud af terrassen, og samtidig vil den se mere indbydende ud.

Her kan du se et eksempel på, hvordan man kan skabe flere zoner ved at bygge terrassedæk i forskellige niveauer.

Indret terrassen med et solbeskinnet loungeområde og et afskærmet spiseareal. Disse kan fint adskilles med en smart indretning, men måske kan det også være en idé at skabe forskellige zoner ved at lægge terrassedæk i forskellige niveauer? En anden løsning er at have to separate terrasser, der bindes sammen med en gangsti.

Træk indemiljøet ud på terrassen

Træk indemiljøet ud på terrassen

En anden stigende tendens inden for terrassedæk, er at lade terrassen blive en naturlig forlængelse af husets indemiljø. Dette resultat kan opnås ved at bruge samme materialer inde og ude eller ved at åbne stuen ud mod terrassen, så inde- og udemiljøet i bogstaveligste forstand glider sammen.

Ved at bygge terrassedæk på denne måde får du en naturlig overgang fra inderummet til haven udenfor. Store vinduesflader lukker naturen ind i stuen og skaber en harmonisk atmosfære. Ikke mindst vil brugen af samme materialer bidrage til et harmonisk og holistisk design, hvilket igen øger ejendommens værdi betragteligt.

Lad swimmingpoolen blive det store designelement

terrassedæk med swimminpool

På terrassen til dette strandhus i Puerto Rico er poolen blevet en del af udsmykningen. Poolen tilfører hårde og moderne detaljer til en ellers ganske enkel terrasse og bliver dermed et blikfang i sig selv.

Om aftenen lyses vandet op af spots langs poolkanten og skaber en varm atmosfære ud på de sene aftentimer. Kebony-træets sølvgrå patina kommer også virkelig til sin ret på denne moderne terrasse.

Lys terrassen op med den rette belysning

brugervenlig terrasse

For at terrassen skal blive så brugervenlig som muligt, kan det være en god idé at planlægge hvilken type belysning du ønsker, før du begynder på byggeprojektet. Spotlys giver terrassen et moderne præg og er ikke mindst en enkel, harmonisk lysinstallation, der er både praktisk og flot at se på.

Med en optimal placering af belysning langs terrassedækket eller rækværket kan udeområdet nydes til langt ud på aftenen. Her kan du også tilpasse lysstyrke og farve efter dine behov og personlige smag. Mulighed for dæmpning af lyset har altid en god effekt på lune og romantiske sommeraftener.

Lav en personlig bar i haven

terrasse med bar

Er du typen, der kan lide at invitere gæster til middag eller hyggeligt samvær? Hvorfor ikke lave din egen bar på terrassen, hvor du kan invitere til hyggelige aftener med hjemmelavede drinks?

Du behøver ikke at have havudsigt for at skabe feriestemning i haven. Terrassedæk i Kebony giver dig sydhavsstemningen, selv i vores nordiske klima. En personlig bar er en ekstra luksus i hverdagen, som med garanti vil vinde popularitet blandt dine venner. Selv en enkel bardisk med et par taburetter sætter et særligt præg på det færdige resultat.

Flydende terrassedæk

Flydende terrassedæk

Skal du anlægge en terrasse i sommerhuset? Eller måske har du en bolig, der ligger ved vandet? Så kan du overveje et terrassedæk, der flyder langs vandkanten. For at supplere husets design kan du vælge at beklæde terrassen og husmuren med samme materialer. Dette er blevet en almindelig løsning til moderne strandhuse.

Husk bare, at en terrasse ned til vandet kræver rækværk rundt om terrassen. Brug samme materialer som resten af terrassen, eller skab et maritimt præg med naturtov som gelænder.

Brug samme materialer på både terrassedæk og hus

 

terrassedæk og hus i samme materialer

Uanset om du skal bygge hus eller fritidsbolig, har du mulighed for at koordinere de materialer som bruges til både boligen og terrassen. For at få et holistisk design kan du vælge at bruge samme materialer til både terrassedæk og husets beklædning.

Brug detaljer som vindueskarme i metal for at danne en kontrast til træet på bygningen. Du kan også skabe spændende kontraster ved at kombinere terrassen med pyntesten, planter og møbler i forskellige materialer

Offentlige rum med sjæl

offentlig terrasse

Det er ikke kun private terrasser, der gør sig særlig godt i træ. Skal der bygges en terrasse i boligforeningen eller på arbejdspladsen, vil terrassedæki træ skabe en lige så hyggelig atmosfære. Indret terrassen med praktiske møbler og skab et hyggeligt udeområde, der kan nydes i mange år fremover.

Eager Park i Baltimore har benyttet sig af træ fra Kebony til udformningen af sine udeområder. Læs mere om projektet her.

Når du skal bygge terrassedæk til offentlig brug, er det også en fordel, at terrassebrædderne ikke kræver vedligeholdelsesarbejde ud over almindelig rengøring. Dette sparer virksomheden eller boligforeningen for udgifter i fremtiden. Fællesopgaverne vil i stedet blive løst nemt og hurtigt, så der bliver ekstra tid til socialt samvær over en kop kaffe og et stykke kage.

Fokus på bæredygtigt design

bæredygtigt terrasse

For at terrassen skal kunne holde i mange år, er det vigtigt at vælge et bæredygtigt og slidstærkt materiale såsom vedligeholdelsesfrit træ. Hvis du skal bygge en terrasse til et offentligt rum, er dette helt afgørende, men flere og flere ønsker også at bygge bæredygtige løsninger derhjemme.

En terrasse i miljøvenlige og bæredygtige materialer skaber en tryg og giftfri terrasse hvor både store og små kan boltre sig. Dermed slipper du for at bekymre dig om splinter i de bare børnefødder, udvikling af allergier eller udsivning til jorden. Da terrassebrædderne i træ fra Kebony er rene naturprodukter, kan disse også kasseres som andre naturprodukter, når terrassen en dag skal fjernes eller udskiftes.

Vi håber, at du har fået nogle nyttige tips til, hvordan du kan lægge terrassedæk hjemme hos dig selv. Vælg et alternativ, der giver dig ro i sjælen, og nyd en personlig oase lige uden for husets vægge.

Tag et kig på vores blogside, hvis du ønsker mere inspiration til, hvordan du kan lægge en terrasse på en kreativ måde

Add new comment

Filtered HTML

  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Global tokens will be replaced with their respective token values (e.g. [site:name] or [current-page:title]).
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

Plain text

  • No HTML tags allowed.
  • Global tokens will be replaced with their respective token values (e.g. [site:name] or [current-page:title]).
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Lines and paragraphs break automatically.