Arkitektpar valgte Kebony til London-lejligheden
David Stanley
London
2017

Arkitektpar valgte Kebony til London-lejligheden

Aksel Jermstad

David Stanley og Romy Grabosch er begge erfarne arkitekter og har arbejdet med prestigefyldte projekter over hele verden. Da de skulle bygge deres eget hjem, ville de skabe noget helt unikt i høj kvalitet.

Selvom familien i dag bor i storbyen London, er han optaget af, at hans børn skal vokse op med et forhold til træværk og andre naturelementer.

- Som arkitekter, og ikke mindst forældre, har vi en pligt til at opføre bæredygtige bygninger til de kommende generationer. Vi skal lære dem om forskellige materialer, så de i fremtiden kan foretage gode valg både for sig selv og for miljøet, fortæller han engageret.

Beskyttende eksteriør

Arkitektparret kender alt til vigtigheden af at bruge kvalitetsmaterialer – med tanke på både design og funktion. De blev hurtigt enige om at vælge Kebony.

- Vi valgte som udgangspunkt forkullet Kebony, fordi det er et miljøvenligt kvalitetsmateriale med et helt unikt udseende, men da vi rent faktisk arbejdede fysisk med det, overgik det alle vores forventninger. For os som arkitekter var det virkelig et fantastisk materiale at arbejde med og meget velegnet til udendørs beklædning, fortæller parret.

- Det er både-og-materiale. Det er et beskyttende eksteriør, som afskærmer dit hjem fra vejr og vind, men det er også et kunstværk i sig selv.

Vandt prestigefyldt designpris

Parrets iøjnefaldende Kebony-tilbygning vandt førsteprisen i kategorien ‘Housing Exterior Surface’ ved sidste års Surface Awards-uddeling. Denne pris tildeles den mest innovative brug af materialer i byggeprojekter over hele verden, og bidrag bedømmes efter materialetype, anvendelsesområde og projektets æstetiske design.

Traditionel japansk metode

Kebony-typen, som David og Romy anvendte, er behandlet på en helt særlig måde. Selskabet Shou Sugi Ban, som holder til i Storbritannien, anvender gamle japanske teknikker til at give Kebony-træværk et helt unikt udseende. “Shou Sugi Ban” er et japansk udtryk og betyder “brændt cedertræ”. Shou Sugi Ban sælger både Kebony Clear og Character, som er behandlet med denne metode, og resultatet er et træværk med et unik særpræg, fyldt med spændende farvenuancer og strukturer.

Related projects

Find en forhandler i nærheden af dig