The Forestale: Luksus-ecolodge af Kebony-træ
Eric Merlin
Acqualagna, Italy
2020

The Forestale: Luksus-ecolodge af Kebony-træ

Don Merlino

I hjertet af Italien ligger ecolodge La Forestale Furlo, designet af Eric Merlin som et ægte fredfyldt og roligt paradis. Dette usædvanlige sted er opført i Kebony-træ og smelter derfor perfekt ind i naturomgivelserne.

 

 

Lige midt i Riserva Naturale Statale Gola del Furlo i Acqualagna – hovedstaden for den hvide trøffel – ligger en ny ecolodge: La Forestale Furlo. Denne ecolodge er bygget på fundamentet af en gammel barak til skovbetjente og er designet som en model for grøn renovering. Dette helt unikke sted har fem forskellige værelser med luksuriøs indretning: ultramoderne design, bæredygtige materialer af høj kvalitet, store flader, store vinduespartier med enestående udsigt, marmor og tilmed en privat terrasse. Eric Merlin, grundlæggeren af stedet, har tilmed truffet livsstilsvalg. "Her er der ikke fjernsyn på værelserne, ingen klimaanlæg, det er Pierre Rabhis bog La Sobriété Heureuse (Den lykkelige nøjsomhed), der har været det styrende element for projektet," forklarer han.

"Man vil nyde godt af at dykke ned i en vild natur, der ikke er forurenet, hvor biodiversiteten er exceptionel. La Forestale er fremfor alt ikke et hotel: det er Don Merlino, der modtager folk hjemme hos sig selv under et B&B-koncept, der er baseret på fundamental menneskelig og personlig kontakt," fortsætter han. La Forestales indstilling hviler på tre grundsøjler: design, gastronomi og økologi. Rundt om denne ecolodge er der adgang til mange aktiviteter, som er tæt forbundet med naturen og naturreservatet: trekking, mountainbike, canyoning, birdwatching ... de rene, friske vandløb i de omkringliggende bjerge indbyder til at bade. Acqualagna er trøflernes hovedstad: man kan finde den året rundt, præcis som mange andre svampe. "Le Furlo er en gastronomisk landsby: den har intet mindre end 6 restauranter til 50 indbyggere, og to af dem er specialiseret i trøfler," tilføjer Eric Merlin. Og endelig byder omgivelserne på en enorm kultur, adskillige historiske centre og hele Italiens charme. "Vi befinder os mindre end en halv time fra Adriaterhavet og de charmerende badebyer.”

Eric Merlin har valgt Kebony-træ til beklædning af dette paradisiske sted: "Jeg har valgt det på grund af dets enestående og (mig bekendt) uforlignelige egenskaber med hensyn til modstand, hårdhed og holdbarhed; alt sammen bekræftet ved en 30 års garanti, som er unik på markedet, og fordi det er vedligeholdelsesfrit. Jeg har stor respekt for "engagerede" virksomheder som Kebony. Vi har fælles værdier, som er knyttet til CSR og bæredygtig udvikling," forklarer han.

Den revolutionerende Kebony-teknologi er udviklet i Norge og er en miljøvenlig proces, der modificerer nåletræer fra bæredygtige kilder ved at opvarme træet med furfurylalkohol – en biprodukt fra landbruget. Ved at polymerisere træets cellevægge optager nåletræerne permanent egenskaberne fra tropisk hårdtræ, det vil sige holdbarhed, hårdhed og høj dimensionsstabilitet. Denne proces forbedrer ikke alene i betydelig grad træets fysiske egenskaber, men bidrager også til et unikt udseende, takket være den sølvgrå patina, der udvikles med tiden.

Denne sølvpatina er blevet gjort til genstand for 3D-simulation for at visualisere dens udvikling fra brun til grå. Det har gjort det muligt at garantere en æstetisk kontinuitet, specielt i forhold til vinduernes aluminiumfarve. Dette får træet til at smelte ideelt ind i det omgivende landskabs skønhed.
 

Relaterede projekter

Find en forhandler i nærheden af dig