Nordens første svanemerkede skole
Entrepreneur Bermingrud AS and Gottlieb Paludan Architects
Sydskogen, Røyken - Norway
2019

Nordens første svanemerkede skole

@gamasj.no

Kebony var det naturlige materialevalg, da Nordens første svanemærkede skole skulle bygges i Røyken i Norge. Resultatet er Sydskogen skole. Et sted, hvor det er godt at være – og godt at lære..

Det officielle nordiske svanemærke sætter barren højt. Faktisk så højt, at kravene til byggematerialerne er strengere end myndighedernes egne krav. Derfor var det vigtigt for entreprenøren bag Sydskogen skole at tage de helt rigtige materialevalg. Kebony anvender en miljøteknologi, som er et alternativ til truede tropiske træsorter og traditionelt imprægneret træ. Det harmonerer godt med svanemærkets krav til, at produktionen af træet skal være bæredygtig. Bevarelse af de vigtige skovområder på jorden handler om at tænke langsigtet. Kebony er et valg for klimaet..

Der er ikke plads til tilfældigheder

Der er mange ting at tage hensyn til, når man skal bygge en skole. Man kan vælge at gøre som man plejer, eller man kan vælge at tænke anderledes. Det er dette modige valg, som entreprenør Bermingrud AS og arkitektfirmaet tegn_3 har taget – med god støtte fra Røyken kommune. Kebony blev hurtigt fremhævet som det foretrukne materiale på skolens facader, både af æstetiske og praktiske grunde..

image1

En inspirerende farvepalet

– Da vi kom på banen var der allerede truffet mange valg i forhold til materialer, så for os var det vigtigt at vælge en farvepalet, som vil fungere i mange år fremover, siger arkitektteamet hos tegn_3. Trælameller på facaden og farverige flader giver bygningen et legende udtryk, samtidigt med at det passer godt ind i terrænet og de grønne omgivelser. En universel udformning er integreret i projektet, hvor brugen af farver og kontraster understreger funktioner og skaber variation og sammenhæng mellem rummene. Der er lagt vægt på, at det skal være let at finde vej og orientere sig i bygningen.

Arkitekterne hos tegn_3 har valgt forskellige farver på de forskellige indgangsdøre, som gør det let for eleverne at finde den rigtige dør.

– De farverige detaljer vil klæde bygningen, efterhånden som den bliver ældre, forklarer arkitekterne. Kebony er et naturmateriale, som ændrer farve med tiden. I dag er facaderne brune, men efterhånden vil de få den skønne sølvgrå patina, som kendetegner Kebony.

Miljøvenlige tiltag

Solcellepaneler på taget er et andet tiltag, entreprenøren har gjort brug af for at leve op til svanemærkets strenge krav vedrørende energiforbrug og drift. Sydskogen skole er et såkaldt passivhus. Det betyder f.eks., at bygningen bruger omkring 25 % mindre energi end en standardbygning. Målet har været at bygge en miljøvenlig skole, hvor der er behageligt at være – både indendørs og udendørs.

– Et godt indeklima er særligt vigtigt på en uddannelsesinstitution, og her bidrager Kebony med en naturlig facade, som lader bygningen ånde. Skolen kommer til at huse ca. 400 elever og lærere, og vi håber og tror på, at de vil finde sig godt til rette i en bygning, der spiller sammen med naturen, siger arkitekterne.

 

image 2

Skal vare i mange år

Et vigtigt aspekt, når man skal bygge en skole, er, at den skal kunne tåle at blive brugt i mange år. Derfor kan der ikke være tale om at gå på kompromis med kvaliteten.

– Rent æstetisk vil Kebony-facaden kun blive smukkere med tiden, men det er også et robust materiale, som vil holde i mange år frem, fortæller arkitekterne. Dermed er standarden sat for en skole, som kan tage imod flere generationer af skolebørn – og som forhåbentligt vil inspirere andre til at træffe lignende valg, når der skal opføres nye skoler.

Til info: Siden Sydskogen skole stod færdig ved skolestart 2019 har tegn_3 slået sig sammen med danske Gottlieb Paludan Architects. Det nye arkitektfirma fortsætter under navnet Gottlieb Paludan Architects.

Related projects

Find en forhandler i nærheden af dig