Unikt kontorbyggeri beklædt med Kebony
Exli AB
Mölndal, Sverige
2017

Unikt kontorbyggeri beklædt med Kebony

Bæredygtighed og miljøhensyn var ledetråden, da en af Europas største kontor- og lagerbygninger skulle opføres i Mölndal uden for Göteborg. Med sin unikke karakter og sit unikke miljøaspekt var Kebony førstevalget som udvendigt panel, og resultatet er blevet et helt enestående design. 

- At bygge en af Europas største kontor- og lagerbygninger af heltræ har krævet både engagement og nytænkning. Resultatet er helt unikt, fastslår Johann Johansson hos entreprenøren Exli AB. 
Det var Exli, som præsenterede ideen om at bygge et kontorhus af heltræ til Sjöklint Agenturer. Selskabet sælger eksklusivt tøj og har modeagenturer over hele verden. Det nye kontorbyggeri skulle være bæredygtig ved at anvende smarte, miljøvenlige og nye materialer og arbejdsmetoder. Exli tror på brug af træ ud fra et rent miljømæssigt aspekt, men mener også at det vil have en positiv indvirkning på Sjöklints omdømme.  

- I modsætning til mange andre projekter, som bliver designet og bygget i dag, tror vi på merværdien af langsigtet, bæredygtigt design. Tiden har ændret synet på byggeri af både private hjem og kontor- og lagerbygninger. Over tid er quick fix-konstruktion hverken bæredygtig, billig eller særlig smart, mener Johansson.

Hele projektet med det såkaldte “Kretskortet” var gennemsyret af konceptet om bæredygtighed. Det blev fremhævet og diskuteret på hvert design- og byggemøde. Alle var involveret i diskussionerne. Resultatet er, at både ansatte og underleverandører har bidraget og kan føle sig stolte over at være involveret i et projekt som dette.

Entreprenør Johansson havde stor erfaring med brug af Kebony i private hjem og oplever, at kunder reagerer meget positivt, når Kebony bliver foreslået som leverandør. 

- Foruden miljøaspektet og materialets natur sætter vi pris på nem installation og tydelige instruktioner. Desuden får vi altid god støtte direkte fra fabrikken, når der er uklarhed på byggepladsen, understreger han og tilføjer, at reaktionen på “Kretskortet” har været overvældende positiv. 

- Det har været vældig positivt! Tilbagemeldingerne går ud på, at personer elsker både husets design og valget af materialer. Mölndal kommune har også kommenteret bygningen og projektet som noget vældig positivt for området.

Fakta om “Kretskortet”

  • Kontor- og lagerbyggeri
  • Designet og bygget af Exli AB
  • 1750 m2 areal
  • Projektet blev udfoldet i 2015-2017
     

Find en forhandler i nærheden af dig