Villa Vilnius – et fremtidsrettet drømmehjem
Arūnas Liola
Vilnius, Litauen
2016

Villa Vilnius – et fremtidsrettet drømmehjem

Aksel Jermstad

I bakken uden for Vilnius i Litauen ligger en helt unik villa. Selvom den er omkranset af en storslået natur, er det let at få øje på det eksklusive Kebony-træværk, som strækker sig over tag, vægge og terrasser.

Drømmen hos arkitekt Arūnas Liola fra arkitektfirmaet Arches var at designe et hus, som både var miljøvenligt og visuelt opsigtsvækkende. Det ville han gøre med en kombination af naturlige materialer og en legende geometri. Det var også vigtigt, at bygningen skulle være i harmoni med den omkringliggende natur.

Resultatet er en pragtfuld og stilren villa med skråtag i forskellige vinkler, beklædt med 650 m2 Kebony-træ, omkranset af mægtig, grøn fyrreskov. Det mørke træværk vil med tiden glide over i en skøn sølvgrå farvetone, som ser lige så eksklusiv ud – uanset årstid.

Fleksibelt kvalitetsmateriale

Arches benytter ofte Kebony til sine projekter, både fordi det er et bæredygtigt materiale, og fordi kvaliteten og træværkets unikke egenskaber gør det meget holdbart og fleksibelt at arbejde med.

- Med Kebony er det en fornøjelse at være kreativ, fordi du har så mange muligheder. Det er også en stor fordel, at vi kan anvende det samme materiale til både beklædning og terrasse. Det er dette, som gør denne villaen så unik og gennemført – de naturlige overgange, siger arkitekt Arūnas Liola.

Prisbelønnet brug af Kebony

Arkitekterne hos Arches har modtaget både hæder og beundring for det naturlige villaprojekt.

I 2017 vandt de den prestigefyldte Residential Architect Design Awards, som uddeles af magasinet Architect, for deres fokus på bæredygtig teknologi ved brug af Kebony.

Året efter, i 2018, vandt villaen også prisen for ‘Sustainable Exterior Surface’ ved prisuddelingen Surface Design Awards for den miljøvenlige og æstetiske Kebony-beklædning.

Related projects

Find en forhandler i nærheden af dig