Kebony er med til at omdanne moderne gård

Bondegård får et løft takket være en ny nutidig tilbygning

Bondegård får et løft takket være en ny nutidig tilbygning
 
En privat ejendom i den vestligste del af South Downs National Park har undergået en ekstraordinær renovering og fremstår nu som en futuristisk gård designet af AR Design Studio. Arkitekterne valgte at bruge Kebony-træ til at beklæde gårdens udvendige facade og dermed skabe en naturlig overgang fra den oprindelige ejendom til den revolutionære tilbygning.
Gårdens ejere ønskede at udvide ejendommen for at skabe mere plads til deres børn og børnebørn. Ejerne havde tidligere forsøgt sig med diverse tilbygninger, men hver gang skabte renoveringerne ubalance mellem det nye og det oprindelige og gav fornemmelsen af at tilbygningen var løsrevet fra hovedbygningen. Derfor hentede ejerne hjælp hos AR Design Studio som har løst opgaven ved at forbinde det oprindelige hus og tilbygningen med at skillevæg i glas. Dermed er der skabt den perfekte balance mellem traditionel og moderne arkitektur.


 
 
Materialer og funktioner er blevet valgt med henblik på at binde hele gården sammen. Den ydre træbeklædning er udtænkt strategisk med henblik på at føre naturligt lys ind i bygningen, samtidig med at ejernes privatliv bevares. Derudover har man valgt at lægge soveværelse, hobbyværelse og garageplads til to biler i et underjordiske areal, der er usynligt udefra for at undgå at stjæle opmærksomheden fra den eksisterende ejendom.
Tilbygningen er beklædt med træ på alle sider undtagen på nordsiden, hvor man i stedet har valgt en zinkbeklædning. Kebony-træ er et rustikt materiale, der, når det udsættes for vind og vejr, udvikler en sølvgrå patina, der på flotteste vis harmonerer med facadedetaljen i zink.

 
 
Den patenterede Kebony-teknologi er en norsk udviklet miljøvenlig proces, der modificerer bæredygtigt nåletræ gennem opvarmning af træet med en biobaseret væske. Ved polymerisering af træets cellevægge får nåletræet de samme egenskaber som tropisk hårdttræ, såsom holdbarhed, hårdhed og dimensionsstabilitet, uden at man bliver nødt til at fælde de tropiske regnskove.
”Uden træ fra Kebony ville vi ikke have været i stand til at skabe det ønskede design for gården. Dette utrolige materiale gjorde det muligt for os at forene en moderne udvidelse med en traditionel bygning, der nu passer perfekt ind i det idylliske landskab," siger Andy Ramus, direktør for AR Design Studio.


 
Mona Gøtske, Country Manager for Kebony i Danmark tilføjer: "Her er tale om et kvalitetsprojekt, der har tilføjet et moderne perspektiv til en traditionel bondegård. Projektet kaster lys over de æstetiske og tekniske fordele ved at bruge Kebony-træ i moderne konstruktioner."

 
 

© Martin Gardner

 

 

Add new comment

Filtered HTML

  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Global tokens will be replaced with their respective token values (e.g. [site:name] or [current-page:title]).
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Lines and paragraphs break automatically.

Plain text

  • No HTML tags allowed.
  • Global tokens will be replaced with their respective token values (e.g. [site:name] or [current-page:title]).
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Lines and paragraphs break automatically.