Norsk lejlighedskompleks færdiggøres med bemærkelsesværdig Kebony-træfacade
alt. arkitektur
Oslo, Norway
2020

Norsk lejlighedskompleks færdiggøres med bemærkelsesværdig Kebony-træfacade

Dmitry Tkachenko

Norsk lejlighedskompleks færdiggøres med bemærkelsesværdig Kebony-træfacade

Et nyt elegant lejlighedsprojekt på 7.000 kvadratmeter fra udviklere, Usbl, færdiggøres nu med tilføjelse af en exceptionel og bæredygtig Kebony-facade. De nye lejlighedskomplekser er en balance mellem miljøbevidst konstruktion og luksuriøs beboelse i Norge og er udstyret med private tagterrasser og åbne fællesarealer. Arkitekterne valgte Kebony Wood, en global leder mht. produktion af bæredygtigt modificeret træ, til beklædning af bygningerne for at prioritere miljø/luksus som midtpunkt i det travle, bebyggede forstadsområde i Oslo.

Projektet, designet af alt.arkitektur, består af tre faser med 159 lejligheder bygget som del af fase 1 og 2 og yderligere 56 som del af fase 3, som bringer det samlede antal enheder op på 215. 

De banebrydende lejlighedskomplekser er blevet færdiggjort med Kebony-træ, som arkitekterne foretrak pga. materialets prisvindende egenskaber. Træet blev også valgt til beklædning af de elegante facader pga. dets dimensionsstabilitet, holdbarhed og unikke fremtræden. Med stor modstandsdygtighed over for slid og forvitring kræver Kebony ingen vedligeholdelse ud over normal rengøring og får over tid en skøn, sølvgrå patina.

Tom Hellesvik, projektchef hos Usbl, sagde “Teamet hos Usbl er meget stolt over at have færdiggjort dette ambitiøse projekt, der i bund og grund virkelig indeholder positive værdier for samfundet og miljøet. Kebony-træ var et stort aktiv, og vi vil gerne have muligheden for at anvende træet i flere projekter i den kommende tid.” 

Kebonys revolutionerende teknologi, udviklet i Norge, er en miljøvenlig proces, der modificerer bæredygtigt nåletræ ved at opvarme træet med furfurylalkohol – et biprodukt fra landbruget. Ved polymerisering af træets cellevæg får nåletræet varigt de egenskaber, som tropisk hårdttræ har, inklusive lang holdbarhed, hårdhed og dimensionsstabilitet. Kebonys miljøegenskaber og forbedrede fysiske egenskaber gør det til det ideelle materiale til nye lejlighedskomplekser.
 
Mette Valen, salgschef, Norge, tilføjede: “Det er med stor glæde, vi ser Kebony-træ blive anvendt i så stor udstrækning i dette enestående lejlighedskompleks, der virkelig sætter en ny standard for miljøvenlig konstruktion i stor skala. Det var en fornøjelse at arbejde med teamet for at realisere dette innovative projekt.” 
 

Relaterede projekter

Find en forhandler i nærheden af dig